AU PAIR – HAPPY NEW YEAR

Lidt af vores jødiske julemiddag

Sådan her de voksne fester i huset

Billedet er taget nede ved strandhusene. SÅ store og smukke
Først vil jeg lige sige glædelig jul til jer alle. Jeg håber, at I havde en dejlig jul med dem I elsker. Personligt tilbragte jeg ikke ligefrem jul med de personer som står mig nærmest, men det var en dejlig anderledes oplevelse. I min nye familie er faderen jøde og moderen katolik, derfor var det hele mixet sammen dette år.

Tirsdag d. 24/12 blev tilbragt i strandhuset. Vi hyggede i løbet af dagen og jeg fik købt de sidste julegaver til drengen. Jeg var ude at køre for første gang i “min” bil. – Det var så skønt med dejligt vejr og nøddeknækkeren i radioen. Kl. 7 dansk tid, facetimede jeg med min savnede familie og min savnede kæreste. – Dejligt at snakke med dem, og ønske dem en god jul.
Om aftenen kørte vi over til et vennepar for at holde noget hygge komsammen. Rigtig amerikansk!! – med smørbrød, brie, massere af drinks, kæmpe madbord og selvfølgelig de røde plastickrus.

Efter mine snart to uger med familien, kan jeg konstatere 3 ting.
1. De er utrolig søde og imødekommende overfor mig.
Har mange privilegier, som jeg er meget glad for: egen bil, mobil, lækker mad, stor seng osv. Har det specielt godt med moderen og vi snakker en del sammen.

2. Drengen er UTROLIG forkælet!! Har aldrig oplevet noget lignende. Han er så sød men utrolig doven! Han er 4 år, og bliver stadigvæk madet, gider ikke gå, så bliver løftet. Græder hver gang tingene ikke går som han vil, og får sin vilje. Han styrer seriøst hele huset!! Rigtig sjov og sød, men en kæmpe håndfuld 😀

3. Forældrene er utrolig unge af sind.
Tror seriøst vi har en midtvejskrise her. Faderen fester/drikker med venner hver weekend (flere dage i løbet af weekenden) Alt hvad vi ser i amerikanske collagefilm, sker her i huset og blandt vennerne. druk, beer pong, beer keg, keg stand, limo ride, clubbing osv. Det går seriøst vildt for sig.

Nå men tilbage på sporet igen. onsdag d. 25/12 vækkede vi drengen kl. 10.15 om formiddagen, hvorefter vi gik ned til juletræet, hvor julemanden havde lagt gaver til alle. Det hele var meget stille, roligt og hyggeligt. Efterfølgende legede vi med alle gaverne og slappede af. Moderen stod i køkkenet hele dagen for at lave en jødisk middag til os. Her i huset synes de bedre om jødisk mad end amerikansk julemiddag. Nu har jeg ikke prøvet amerikansk julemad, men hold nu op jødisk mad smager godt!

Ellers har jeg bare hygget mig, slappet af, været sammen med nogle af de andre piger og fået ordnet det med banken og fitness. Det er dejligt, at jeg er ved at få alting på plads.
Har også lagt små planer for januar måned. D. 11. eller 12. skal jeg til DC, for at besøge en dansk pige, som hedder Julie. Weekenden efter tager jeg så til NYC, hvor jeg besøger en anden dansk pige, som hedder Louise. Glæder mig allerede til at opleve endnu mere.

Ellers vil jeg bare sige Happy new year to all of you. Pas rigtig godt på jer selv.
Jeg tilbringer nytår med Cyn, Nia, Elijah og Lee.

Love from

Sofie

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *