AU PAIR – DRIVERS LICENSE FØRSTE SKRIDT!!

Har i dag bestået min skriftlige køreprøve. Langt om længe fik Jenna og jeg taget os sammen til at komme på DMV kontoret, så jeg kunne få taget min prøve. Dette såkaldte “projekt” har stået på siden januar måned, så er nu glad for at jeg kan strege dét “projekt” ud! Det var bestemt endnu sjov oplevelse i USA. Elsker hvordan selv de kedeligste og mest normale ting kan tage en sjov drejning.
– Altså kom jeg ind for at tage min skriftelige test og havde forudlæst på prøven og var ret sikker på, at jeg ville bestå. Prøven skulle være ret lige til og man må have 6 fejl. Selvfølgelig fik jeg nogle spørgsmål, som jeg overhovedet ikke kunne forstå.. GREAT..!

Sad så med mit sidste spørgsmål, hvilket jeg skulle svare rigtigt på, for at kunne bestå!! Det var et af mine tidligere spørgsmål, som jeg sprang over. Læste og læste spørgsmålet igennem, men kunne simpelthen ikke forstå det ene freaking ord, som fik sætningen til at give mening. -vinkede ligeså stille for at få kontakt med personalet, som måske kunne hjælpe mig med mit ene ord. Fik ingen kontakt, så prøvede mig frem, og selvfølgelig var det forkert. Så pinligt, fordi den amerikanske skriftlige prøve er så nem i forhold til den danske!! Gik flov ud af testrummet hvor jeg mødte Jenna, og selvfølgelig måtte fortælle, at jeg ikke bestod. forklarede hende min situation og at det var fordi jeg simpelthen ikke forstod nogle af ordene.

På vej ud gik vi forbi informationsbordet, hvor vi spurgte om jeg evt måtte bringe en ordbog med næste gang fordi jeg ikke ikke har engelsk som førstesprog. Pludselig tog alting en meget mystisk drejning, og samtalen gik hen imod en slags klage, fordi jeg havde prøvet at få hjælp, men ingen reaktion fra personalet fik. Det hele endte ud med, at alle regler blev brudt, og at jeg måtte tage prøven igen. Juhuuu man kommer åbenbart langt med brok!! 😀

Tog prøven igen og fik mange onde øjne i nakken fra personalet, men bestod så er totalt glad!!
Vi grinede godt nok meget, da vi kom ud fra DMV kontoret, nu håber jeg bare ikke, at det er nogle af de sure som jeg skal tage min køretest ved om 10 dage!! 😉

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *