GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR

Christmas

Family

Glædelig jul og godt nytår til jer alle.

Nu er det efterhånden over et år siden, at jeg sidst var aktiv på min blog, og hold nu op der er sket meget siden sidst. Jeg undskylder for min lange pause, men jeg var desværre kørt sur i blog og billeder. Efter et års pause og en masse fantastiske oplevelser har jeg nu fået lysten tilbage.

Som sagt er der sket rigtig meget i 2019, men vigtigst af alt er, at Frederik og jeg skal giftes i 2020. Det er stadigvæk en uvirkeligt tanke, at vi snart skal giftes. Jeg kommer til at tænkte tilbage på Anja og Viktor filmen nr. 3, hvor Malene råber: JEG SKAL GIFTES, JEG SKAL GIFTES! Det har været mig i 8 måneder nu, hæhæ. Jeg skriver et indlæg om forlovelsen og giver en lille status opdatering i forhold til bryllupsplanlæsning.

Derudover er jeg startet på min kandidatuddannelse på CBS, hvor jeg studerer Cand.merc.(psyk). Det første semester har været med blandet følelser. Egentlig er jeg utrolig glad for at være tilbage og få noget rutine i min hverdag, men med min opstart er jeg også begyndt at tænke meget på, hvad der skal ske efter studiet. Nogle dage kan jeg være helt afklaret med alting og andre dage fortryder jeg alting og stiller spørgsmålstegn ved alle mine valg… Jeg prøver at holde hovedet koldt og få det meste ud af de sidste 2 år som studerende – det er jo trods alt mit eget valg.

Jeg vil hygge mig de sidste par dage med familien i Jylland, inden turen går tilbage til København.

Godt nytår og pas på jer selv.

Kram herfra 

Tivoli Copenhagen